Mød opdagerne bag naturfagene
Fra Galileos teleskop til Bohrs atommodel — seks portrætter af de videnskabsfolk, hvis opdagelser stadig ligger til grund for det, I underviser i i dag. Gennemgået kronologisk, som et lille stykke videnskabshistorie.
Galileo Galilei (1564-1642) var en italiensk astronom og fysiker, der revolutionerede vores forståelse af bevægelse og af universet. Han var blandt de første til at rette et teleskop mod himlen og opdagede bl.a. Jupiters måner — og han argumenterede for, at alle genstande falder lige hurtigt, uanset deres vægt, hvis man ser bort fra luftmodstand.
Gå til emnet →Isaac Newton (1642–1727) var en engelsk fysiker og matematiker. Hans love om bevægelse og tyngdekraft er stadig grundlaget for klassisk fysik. Historien om æblet, der faldt ned på hovedet af ham, er nok en myte – men hans tanker om, hvorfor ting falder, og hvorfor planeterne kredser om Solen, ændrede naturvidenskaben for altid.
Gå til emnet →Michael Faraday (1791-1867) startede som bogbinderlærling uden nogen formel uddannelse, men blev en af historiens vigtigste eksperimentalfysikere. Hans opdagelse af elektromagnetisk induktion — at bevægelse kan skabe elektrisk strøm — er grundlaget for alle generatorer og elmotorer i dag.
Gå til emnet →James Clerk Maxwell (1831-1879) var en skotsk fysiker, der samlede elektricitet, magnetisme og lys i ét sæt ligninger. Han viste, at lys selv er en elektromagnetisk bølge — en indsigt, der senere banede vejen for radio, wifi og meget andet.
Gå til emnet →Marie Curie (1867-1934) var den første person nogensinde til at vinde to Nobelpriser i to forskellige fag. Hun opdagede grundstofferne polonium og radium og var banebrydende inden for forskningen i radioaktivitet — et arbejde der krævede tålmodigt laboratoriearbejde, og som til sidst kostede hende livet.
Gå til emnet →Niels Bohr (1885-1962) var en dansk fysiker, der revolutionerede vores billede af atomet med sin model af elektroner, der bevæger sig i faste skaller omkring atomkernen. Han grundlagde det berømte forskningsinstitut i København, som stadig bærer hans navn, og modtog Nobelprisen i fysik i 1922.
Gå til emnet →