Se, hvordan NaturX kan bruges

Kroppens organer arbejder sammen, og hvad vi spiser og gør, påvirker, hvordan systemerne fungerer.

Spørg eleverne: Hvordan indgår kost og fordøjelse i kroppens samspil, og hvad har det med sundhed at gøre?

Lektionsidé: Eleverne tegner kroppen og markerer, hvor kost og fordøjelse og sundhed ”sker”, og forklarer, hvordan de to påvirker hinanden.

Spørg eleverne: Hvilke begreber fra fotosyntese kan hjælpe os med at forklare noget i industrialiseringen — og hvad kan de ikke forklare?

Lektionsidé: Brug industrialiseringen som perspektivering til slut i forløbet: lad eleverne finde ét begreb fra fotosyntese, der også optræder i industrialiseringen, og forklare forbindelsen med egne ord.

Klimaet styres af energi fra Solen og af, hvad der er i atmosfæren — og mennesket er blevet en del af regnestykket.

Spørg eleverne: Hvad betyder drivhuseffekt for klimaet, og hvad kan bæredygtighed fortælle om, hvad vi kan gøre ved det?

Lektionsidé: Lad eleverne lave en ”årsag–virkning”-kæde fra drivhuseffekt til klimaet og derefter placere bæredygtighed i kæden som enten en årsag, en virkning eller en løsning. Afslut med en kort klassediskussion.

Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.

Spørg eleverne: Hvad sker der med de dyr og planter, der lever i et miljø, hvor baser ændrer forholdene — og hvordan kan biodiversitet hjælpe os med at forklare, hvem der klarer sig?

Lektionsidé: Lav først forsøget eller opgaven om baser. Vis derefter et eksempel på et levested, der ændrer sig (fx en sø eller havet, der bliver surere eller får mindre ilt), og lad eleverne i grupper foreslå, hvilke egenskaber der giver en fordel. Brug biodiversitet sammen med baser til at sætte ord på sammenhængen: variation, selektion og tilpasning.

Stoffers egenskaber og reaktioner kan forklares ud fra, hvilke atomer og bindinger de består af.

Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne i baser kan hjælpe os med at forklare, hvordan isotoper opfører sig?

Lektionsidé: Lad eleverne tegne en enkel partikelmodel af baser og derefter af isotoper, og skrive to sætninger om, hvad modellerne har til fælles, og hvad der er forskelligt.

Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.

Spørg eleverne: Hvilken model bruger vi til at forstå DNA, og kan samme slags model hjælpe os med demografisk transitionsmodel?

Lektionsidé: Eleverne laver en model af DNA og vurderer, om den kan bruges til demografisk transitionsmodel. Spørg: Hvad viser modellen godt — og hvad udelader den?

Samme fælles tråd som ved Biodiversitet: når miljøet ændrer sig, og livet må tilpasse sig.

Spørg eleverne: Hvad sker der med de dyr og planter, der lever i et miljø, hvor baser ændrer forholdene — og hvordan kan evolution hjælpe os med at forklare, hvem der klarer sig?

Lektionsidé: Som ved Biodiversitet — tag evolution med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Bæredygtighed: klima og menneskets påvirkning.

Spørg eleverne: Hvad betyder drivhuseffekt for klimaet, og hvad kan energikilder fortælle om, hvad vi kan gøre ved det?

Lektionsidé: Som ved Bæredygtighed — tag energikilder med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Spørg eleverne: Hvilke begreber fra fotosyntese kan hjælpe os med at forklare noget i FN's verdensmål — og hvad kan de ikke forklare?

Lektionsidé: Brug FN's verdensmål som perspektivering til slut i forløbet: lad eleverne finde ét begreb fra fotosyntese, der også optræder i FN's verdensmål, og forklare forbindelsen med egne ord.

Livets byggesten er cellerne, og arvematerialet i dem bestemmer, hvordan organismer ser ud og fungerer — og kan ændre sig.

Spørg eleverne: Hvad sker der i cellerne og i arvematerialet, når vi taler om DNA og bakterier?

Lektionsidé: Eleverne tegner en celle og markerer, hvor DNA og bakterier ”foregår”. Bagefter forklarer de hinanden, hvad der ville ske, hvis arvematerialet ændrede sig.

Samme fælles tråd som ved Isotoper: stoffer, partikler og reaktioner.

Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne i baser kan hjælpe os med at forklare, hvordan alkohol opfører sig?

Lektionsidé: Som ved Isotoper — tag alkohol med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Bæredygtighed: klima og menneskets påvirkning.

Spørg eleverne: Hvad betyder drivhuseffekt for klimaet, og hvad kan istidslandskaber fortælle om, hvad vi kan gøre ved det?

Lektionsidé: Som ved Bæredygtighed — tag istidslandskaber med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Biodiversitet: når miljøet ændrer sig, og livet må tilpasse sig.

Spørg eleverne: Hvad sker der med de dyr og planter, der lever i et miljø, hvor baser ændrer forholdene — og hvordan kan naturgenopretning hjælpe os med at forklare, hvem der klarer sig?

Lektionsidé: Som ved Biodiversitet — tag naturgenopretning med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Himmellegemernes bevægelser kan forudsiges med de samme love, og vores viden om dem bygger på observationer med stadig bedre instrumenter.

Spørg eleverne: Hvilke observationer eller modeller fra tyngdekraft kan vi bruge til at forstå Big Bang?

Lektionsidé: Eleverne laver en enkel model (bold og lampe, tegning eller app) af tyngdekraft og bruger den til at forklare Big Bang. Til sidst skriver de, hvad modellen ikke kan vise.

Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.

Spørg eleverne: Hvilke spor kan vi finde af klima i landskabet eller undergrunden, og hvad fortæller det om råstoffer?

Lektionsidé: Vis et billede af et landskab og lad eleverne ”læse” det: hvilke processer fra klima og råstoffer har formet det, og hvor lang tid har det taget?

Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.

Spørg eleverne: Hvor ender stofferne fra fotosyntese henne, og hvordan indgår de i nedbrydning?

Lektionsidé: Eleverne tegner et kredsløbsdiagram med fotosyntese som startpunkt og tilføjer nedbrydning som en ekstra station. Bagefter følger de ét atom eller én dråbe hele vejen rundt og fortæller historien.

Spørg eleverne: Hvilke begreber fra fotosyntese kan hjælpe os med at forklare noget i affaldssortering — og hvad kan de ikke forklare?

Lektionsidé: Brug affaldssortering som perspektivering til slut i forløbet: lad eleverne finde ét begreb fra fotosyntese, der også optræder i affaldssortering, og forklare forbindelsen med egne ord.

Samme fælles tråd som ved Demografisk transitionsmodel: modeller af det usynlige.

Spørg eleverne: Hvilken model bruger vi til at forstå DNA, og kan samme slags model hjælpe os med befolkningspyramide?

Lektionsidé: Som ved Demografisk transitionsmodel — tag befolkningspyramide med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Biodiversitet: når miljøet ændrer sig, og livet må tilpasse sig.

Spørg eleverne: Hvad sker der med de dyr og planter, der lever i et miljø, hvor baser ændrer forholdene — og hvordan kan organismers tilpasning hjælpe os med at forklare, hvem der klarer sig?

Lektionsidé: Som ved Biodiversitet — tag organismers tilpasning med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.

Spørg eleverne: Hvordan hænger drivhuseffekt sammen med vejret og atmosfæren, og hvad betyder det for atmosfære?

Lektionsidé: Eleverne kobler en vejrkort-situation til energi fra Solen og forklarer, hvor drivhuseffekt og atmosfære indgår.

Spørg eleverne: Hvilke begreber fra fotosyntese kan hjælpe os med at forklare noget i erhvervsfordeling — og hvad kan de ikke forklare?

Lektionsidé: Brug erhvervsfordeling som perspektivering til slut i forløbet: lad eleverne finde ét begreb fra fotosyntese, der også optræder i erhvervsfordeling, og forklare forbindelsen med egne ord.

Samme fælles tråd som ved Demografisk transitionsmodel: modeller af det usynlige.

Spørg eleverne: Hvilken model bruger vi til at forstå DNA, og kan samme slags model hjælpe os med energiomsætning?

Lektionsidé: Som ved Demografisk transitionsmodel — tag energiomsætning med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

I et økosystem hænger planter, dyr og mikroorganismer sammen — ændres ét led, mærkes det andre steder.

Spørg eleverne: Hvad sker der i et økosystem, når fotosyntese ændrer sig, og hvilken rolle spiller natur og politik?

Lektionsidé: Eleverne tegner en fødevæv for et lokalt levested, markerer hvor fotosyntese og natur og politik indgår, og forudsiger, hvad der sker, hvis ét led fjernes.

Energi bliver aldrig til eller forsvinder, men skifter form — og hver omdannelse har et tab.

Spørg eleverne: Hvilke energiformer er i spil i fotosyntese, og hvordan omdannes de i fjernvarme?

Lektionsidé: Eleverne tegner et energidiagram (pile og energiformer) for fotosyntese og forlænger det, så fjernvarme indgår. Spørg: Hvor går energien tabt, og kan vi bruge den igen?

Samme fælles tråd som ved Isotoper: stoffer, partikler og reaktioner.

Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne i baser kan hjælpe os med at forklare, hvordan plastik opfører sig?

Lektionsidé: Som ved Isotoper — tag plastik med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Atmosfære: vejr, hav og atmosfære.

Spørg eleverne: Hvordan hænger drivhuseffekt sammen med vejret og atmosfæren, og hvad betyder det for solens stråler?

Lektionsidé: Som ved Atmosfære — tag solens stråler med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Samme fælles tråd som ved Nedbrydning: kredsløb: stoffer, der cirkulerer.

Spørg eleverne: Hvor ender stofferne fra fotosyntese henne, og hvordan indgår de i iltsvind?

Lektionsidé: Som ved Nedbrydning — tag iltsvind med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.

Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.

Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er i spil i bølger, og hvad er forskellen på den og den, vi møder i stråling i sundhedssektoren?

Lektionsidé: Sæt eleverne til at sortere strålingstyper efter bølgelængde og effekt (fra bølger til stråling i sundhedssektoren) og begrunde, hvilke der kan skade levende væv, og hvilke der ikke kan.

Samme fælles tråd som ved Sundhed: kroppens systemer og sundhed.

Spørg eleverne: Hvordan indgår kost og fordøjelse i kroppens samspil, og hvad har det med kroppen i bevægelse at gøre?

Lektionsidé: Som ved Sundhed — tag kroppen i bevægelse med i samme opgave, eller brug det som et ekstra spor for de elever, der er hurtigt færdige.