Ioniserende stråling bruges bredt i sundhedsvæsenet — både til at se ind i kroppen (diagnostik) og til at behandle sygdom. Røntgenbilleder og CT-scanninger bruger røntgenstråling til at afbilde knogler og indre organer, mens nuklearmedicin indsprøjter svagt radioaktive stoffer, der kan spores i kroppen. I kræftbehandling bruges stråling målrettet til at ødelægge kræftceller. Fælles for alle anvendelser er, at man afvejer den diagnostiske eller behandlingsmæssige nytte mod stråledosis, fordi ioniserende stråling i for store mængder kan skade raske celler. Derfor er brugen af strålekilder i sundhedssektoren strengt reguleret og overvåget af myndighederne.
3 undervisningsfilm
1 arbejdsark
4 quizzer
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Bed eleverne fortælle, om de har fået taget et røntgenbillede — og hvad de tror, der skete.
Stråling kan også bruges til at hjælpe: perspektivering til radioaktivitet i sundhedsvæsenet.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Stråling kan både hjælpe og skade — det afhænger af type, mængde og hvor længe kroppen udsættes for den.
Spørg eleverne: Hvornår er stråling en fordel, og hvornår er den en risiko for kroppen?
Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.
Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er der tale om, og hvad kan den gøre ved stof?