En svingning er en bevægelse, der gentager sig omkring en ligevægtsstilling — som et pendul, en masse på en fjeder eller en vibrerende guitarstreng. Når systemet forskydes fra ligevægt, trækker en kraft det tilbage, men på grund af bevægelsens inerti overskyder det ligevægten og fortsætter til den modsatte side, hvilket skaber en gentagen bevægelse. Centrale begreber er amplitude (største udsving), periode (tid for én hel svingning) og frekvens (antal svingninger pr. sekund). I virkelige systemer taber svingningen normalt energi til friktion over tid (dæmpning), men hvis systemet påvirkes ved sin egen naturlige frekvens, kan svingningen i stedet forstærkes kraftigt (resonans).
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Svingninger. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
En stadionbølge bruges til at tælle hele svingninger og sammenligne udsving og tid.
To hold bevæger sig i samme takt, men med forskellig frekvens.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Sammenlign bølger i en slinky, i vand og i rummet: hvad er ens, og hvad er forskelligt?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Alt, der bevæger sig — fra planeter til muskler — følger de samme love om kræfter og energi.
Spørg eleverne: Hvilke kræfter virker, når noget bevæger sig — og hvor kan vi se det i hverdagen og i kroppen?
Lys, radiobølger og radioaktiv stråling er forskellige slags energi, der bevæger sig fra et sted til et andet — og de påvirker stof forskelligt.
Spørg eleverne: Hvilken slags stråling eller bølge er der tale om, og hvad kan den gøre ved stof?