Pladetektonik er teorien om, at Jordens yderste, stive skal (litosfæren) er delt i store plader, som langsomt bevæger sig i forhold til hinanden – typisk nogle få centimeter om året, omtrent så hurtigt som negle vokser. Hvor pladerne bevæger sig fra hinanden, dannes ny jordskorpe. Hvor de støder sammen, dannes bjergkæder, eller den ene plade skubbes ned under den anden. Hvor de glider forbi hinanden, opstår ofte jordskælv. Derfor er jordskælv, vulkaner og bjergkæder ikke tilfældigt fordelt, men følger bestemte plademønstre.
1 undervisningsfilm
1 arbejdsark
4 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Pladetektonik. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Kontinentklynger bevæger sig langsomt fra hinanden på et stort gulvkort.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Lav bjerge af to stykker papir eller tæpper, der skubbes mod hinanden, og se så videoen.
Giv eleverne et kort, de kan klippe i, og lad dem samle kontinenterne som et puslespil.
En klassiker fra den amerikanske geologiske undersøgelse. Brug udvalgte kapitler som læsestof.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?