Istidslandskaber er landskabsformer, der er skabt af iskappers og gletsjeres bevægelser under tidligere istider. Da store dele af Danmark var dækket af is under den seneste istid, som sluttede for ca. 11.700 år siden, efterlod isen markante spor i landskabet. Morænelandskaber opstår, når gletsjeren skubber og efterlader sand, ler og sten, mens dødislandskaber (med typiske søer og lavninger) dannes, når store, begravede isklumper til sidst smelter og får jorden ovenover til at synke sammen. Smeltevandssletter og -dale blev formet af de enorme mængder smeltevand, der løb fra isen. Store dele af det danske landskab stammer direkte fra denne periode.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Istidslandskaber. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper er gletsjeris, der bærer sten med og lægger dem, når isen smelter.
Par går smeltevandets rute — kort og ret eller med sving — og peger på, hvor materiale lægges af.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Kort og visuel: sæt nutidens CO₂ ind i en lang historie med istider og varmeperioder.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Jorden formes af kræfter indefra (plader, vulkaner) og udefra (is, vand, vejr) — over tid, der er meget længere end et menneskeliv.
Spørg eleverne: Hvilke spor af Jordens indre og ydre kræfter kan vi aflæse i landskabet?
Klimaet styres af energi fra Solen og af, hvad der er i atmosfæren — og mennesket er blevet en del af regnestykket.
Spørg eleverne: Hvordan hænger energi fra Solen, atmosfæren og menneskets aktiviteter sammen i klimaet — og hvad kan vi gøre ved det?