Naturgenopretning handler om aktivt at give naturen plads igen, hvor mennesker har ændret den. Det kan være at genslynge et udrettet vandløb, genskabe en udtørret sø eller et vådområde eller lade skov passe sig selv. Formålet er både at give plads til flere vilde planter og dyr og at løse miljøproblemer, fx tilbageholde regnvand, binde kulstof eller fange næringsstoffer, før de når fjordene. I Danmark, hvor det meste land er dyrket eller bebygget, er det et vigtigt redskab mod tilbagegang for naturen.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
1 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Naturgenopretning. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper laver en lille forbedring af et levested i skolegården og ser til den en uge senere.
Par går en lige og en snoet å-rute mellem samme punkter og sammenligner.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Et eksempel på naturgenopretning: hvad sker der, når et rovdyr vender tilbage?
Den kendte fortælling om ulve i Yellowstone. Brug den kritisk: hvor sikre er forskerne egentlig på forklaringen?
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Måden vi dyrker jorden på påvirker vand, natur og klima — og politiske valg afgør, hvordan hensyn vægtes.
Spørg eleverne: Hvilke hensyn skal vægtes mod hinanden, når vi dyrker jorden og passer på naturen?
I et økosystem hænger planter, dyr og mikroorganismer sammen — ændres ét led, mærkes det andre steder.
Spørg eleverne: Hvad sker der i et økosystem, hvis ét led ændrer sig eller forsvinder?
Kemiske og fysiske forhold i et levested (fx surhed, ilt eller temperatur) afgør, hvilke dyr og planter der klarer sig — og over generationer, hvilke egenskaber der bliver almindelige.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber hos dyr og planter giver en fordel, når miljøet ændrer sig — fx bliver surere, får mindre ilt eller bliver varmere?