Kvælstof (nitrogen) skal alle levende organismer bruge til at bygge proteiner og DNA. Luften er cirka 78 % kvælstofgas, men planter og dyr kan ikke bruge den direkte. Den skal først 'fikseres' til en brugbar form, bl.a. af bakterier i jorden og i rødderne på bælgplanter. Planter optager kvælstoffet gennem rødderne, dyr får det gennem føden, og bakterier omdanner det til sidst tilbage til kvælstofgas. For meget kvælstof fra gødning kan give overgødning og iltsvind i søer og fjorde.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
1 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Nitrogens kredsløb. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Par følger kvælstoffet mellem luft, jord, plante og dyr efter kald.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Kunstgødning har fodret milliarder — og skaber udfordringer i naturen. Start debatten.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Måden vi dyrker jorden på påvirker vand, natur og klima — og politiske valg afgør, hvordan hensyn vægtes.
Spørg eleverne: Hvilke hensyn skal vægtes mod hinanden, når vi dyrker jorden og passer på naturen?
I et økosystem hænger planter, dyr og mikroorganismer sammen — ændres ét led, mærkes det andre steder.
Spørg eleverne: Hvad sker der i et økosystem, hvis ét led ændrer sig eller forsvinder?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?