Vandets kredsløb beskriver, hvordan vand hele tiden bevæger sig mellem hav, luft og land, drevet af Solen. Solen får vand til at fordampe fra hav, søer og jord. Dampen stiger op, køler af og bliver til skyer, og vandet falder til sidst som nedbør. Noget af nedbøren siver ned og bliver til grundvand, noget løber tilbage til havet i vandløb, og noget optages af planter, som senere afgiver vanddamp. Kredsløbet sikrer, at Jordens begrænsede mængde ferskvand hele tiden genbruges.
3 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
2 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Vandets kredsløb. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne er vand, der vandrer mellem hav, sky, land, flod og jord efter kald.
Vandmakkere går som væske, adskilles som damp, mødes ved fortætning og står fast som is.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Brug videoen som opsamling på kredsløb: sammenlign vandets og kulstoffets rejse.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.
Spørg eleverne: Hvordan driver Solens energi vejret, vinden og havstrømmene?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?
Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.
Spørg eleverne: Hvad viser en model godt — og hvad udelader den?