Fordampning er den proces, hvor en væske omdannes til gas ved overfladen, uden at hele væsken behøver at koge. Det sker, fordi molekylerne i en væske bevæger sig med forskellig hastighed, og de allerhurtigste molekyler ved overfladen kan slippe fri som damp, selv ved temperaturer langt under kogepunktet. Fordampning går hurtigere ved højere temperatur, større overfladeareal, lavere luftfugtighed og mere vind, som fjerner den fugtige luft nær overfladen. Fordampning køler samtidig væsken tilbage, fordi det er de mest energirige molekyler, der forsvinder — derfor køler sved kroppen, og vand i en lerkrukke kan holde sig køligt.
3 undervisningsfilm
2 arbejdsark
4 quizzer
1 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Fordampning. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne går på tværs af en vandpyt, mens en terning afgør, om de ved overfladen fordamper.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Hvorfor tørrer vasketøjet, selv når det er koldt? Brug et uddrag og bed eleverne forklare med partikler.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Solens energi driver vejret: den opvarmer luft og hav ulige meget, og forskellene sætter vind, skyer og havstrømme i gang.
Spørg eleverne: Hvordan driver Solens energi vejret, vinden og havstrømmene?
Stoffer forsvinder ikke — de skifter form og sted. Kredsløbene viser, hvordan det samme stof kan være i luft, vand, jord og levende væsener.
Spørg eleverne: Hvor ender stofferne henne, når de bevæger sig rundt mellem luft, vand, jord og levende væsener?
Stoffers egenskaber og reaktioner kan forklares ud fra, hvilke atomer og bindinger de består af.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne kan forklare, hvordan et stof opfører sig og reagerer?