Det periodiske system er en skematisk oversigt over alle kendte grundstoffer, opstillet efter stigende atomnummer og organiseret i rækker (perioder) og søjler (grupper). Grundstoffer i samme gruppe har typisk lignende kemiske egenskaber, fordi de har samme antal elektroner i deres yderste elektronskal — det er derfor fx alle grundstofferne i yderste højre søjle (ædelgasserne) er meget lidt reaktive. Systemet blev første gang opstillet af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev i 1869, som endda kunne forudsige egenskaberne for dengang uopdagede grundstoffer. I dag er det et af naturvidenskabens mest kendte og nyttige redskaber.
1 undervisningsfilm
1 arbejdsark
10 ressourcer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Periodiske system. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Elever giver mundtlige clues om et grundstof, og makkeren gætter ud fra det periodiske system.
Par tegner et grundstof og dets elektronskaller, og makkeren gætter.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Giv eleverne 12 grundstoffer på kort og lad dem prøve at sortere dem, før I ser, hvordan kemikerne selv gjorde det.
Mendeleev efterlod tomme pladser i sit system. Lad eleverne gætte, hvorfor, før videoen.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Naturvidenskabens viden bygger på observationer, forsøg og modeller, der ændres, når nye resultater kommer til.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og forsøg fik forskerne til at ændre deres forståelse?
Når noget er for småt, for stort eller for langsomt til at se, bruger vi modeller — og alle modeller forenkler.
Spørg eleverne: Hvad viser en model godt — og hvad udelader den?
Stoffers egenskaber og reaktioner kan forklares ud fra, hvilke atomer og bindinger de består af.
Spørg eleverne: Hvilke egenskaber ved atomerne og bindingerne kan forklare, hvordan et stof opfører sig og reagerer?