Dag og nat opstår, fordi Jorden roterer om sin egen akse — én omgang tager cirka 24 timer, svarende til ét døgn. Den side af Jorden, der vender mod Solen, oplever dag, mens den modsatte side ligger i skygge og har nat. Fordi Jorden også har en fast aksehældning, oplever forskellige steder på kloden forskellige daglængder gennem året — men selve skiftet mellem lyst og mørkt hver eneste dag skyldes udelukkende rotationen, ikke Jordens bane om Solen. Rotationen er så konstant, at den i århundreder har været grundlaget for, hvordan vi måler tid.
2 undervisningsfilm
2 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Dag og nat. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Eleverne er Jorden: de drejer om sig selv (dag og nat) og går samtidig langsomt rundt om Solen.
Par laver sjove skyggebilleder med kroppen og tager tre billeder med telefon eller kamera.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Mange tror, årstiderne skyldes afstanden til Solen. Lad eleverne gætte først — og se så, hvad der egentlig sker.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Himmellegemernes bevægelser kan forudsiges med de samme love, og vores viden om dem bygger på observationer med stadig bedre instrumenter.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og modeller bruger vi til at forstå himmellegemernes bevægelser?