Årstiderne opstår, fordi Jordens rotationsakse er hældet ca. 23,5 grader i forhold til dens bane om Solen. Denne hældning betyder, at den nordlige og sydlige halvkugle skiftevis vender mere direkte mod Solen i løbet af året. Når den nordlige halvkugle hælder mod Solen, får den mere direkte og længerevarende sollys — det giver sommer, mens den sydlige halvkugle samtidig har vinter. Et halvt år senere er det omvendt. Uden denne aksehældning ville Jorden ikke have årstider som dem, vi kender, uanset hvor langt den er fra Solen på et givet tidspunkt.
3 undervisningsfilm
1 arbejdsark
3 quizzer
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Årstider. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
Grupper spiller en årstid, som nabogrupper gætter.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Mange tror, årstiderne skyldes afstanden til Solen. Lad eleverne gætte først — og se så, hvad der egentlig sker.
Veritasium afliver myten om afstanden til Solen — en kort og skarp opsamling.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Himmellegemernes bevægelser kan forudsiges med de samme love, og vores viden om dem bygger på observationer med stadig bedre instrumenter.
Spørg eleverne: Hvilke observationer og modeller bruger vi til at forstå himmellegemernes bevægelser?