Nikotin er det centrale afhængighedsskabende stof i tobak, e-cigaretter og nikotinposer. Det optages gennem lunger eller slimhinder, kommer hurtigt ud i blodet og passerer blod-hjerne-barrieren, hvor det binder til nikotinreceptorer og påvirker hjernens belønningssystem, bl.a. via dopaminsignalering. Ved gentagen brug tilpasser nervesystemet sig, hvilket kan give tolerance (samme mængde virker svagere) og abstinenser, når tilførslen stopper — det er denne kombination, der gør nikotin stærkt vanedannende. Det er vigtigt at skelne mellem nikotinets egne virkninger og de øvrige skadevirkninger fra selve produktet — især forbrændingsprodukterne i cigaretrøg spiller en stor rolle for sygdomsrisikoen ved rygning.
Aktiviteter, hvor eleverne er på benene og bruger fagordene — udvalgt til netop Nikotin. Hver aktivitet viser, hvilke begreber den hører til.
En én-to-tre-rødt-lys-leg viser, at trangen til nikotin kan komme igen og igen.
Udvalgte klassikere, vi har tjekket — med en krog til at starte og to spørgsmål til samtalen. De åbner på kildens egen side.
Hvad sker der i kroppen, når man ryger — og når man holder op? Egnet til en samtale om valg og afhængighed.
Emner, der kan bruges sammen med dette emne i samme forløb — og et spørgsmål, der bygger broen.
Kroppen er et kemisk system: surhed, stoffer og signalstoffer skal holdes i balance, for at vi har det godt.
Spørg eleverne: Hvor i kroppen møder vi kemi — fx surhed, stoffer og signalstoffer — og hvad sker der, når balancen forstyrres?